MORTEN MOGENSENHome.htmlHome.htmlshapeimage_1_link_0
PianistHome.html

KØBENHAVNS KLAVERTRIO

Københavns Klavertrio blev dannet i 1984. Den består af Søren Elbæk, violin, Troels Svane, cello og Morten Mogensen, klaver. Trioen har fra begyndelsen været stærkt efterspurgt overalt i Europa og har givet koncerter i storbyer som bl.a. Wien, Salzburg, Berlin, London, Paris og Tokyo. De har ligeledes optrådt i Rusland, USA, Japan og Sydamerika. Deres repertoire inkluderer Beethovens Triplekoncert, som de har opført med førende danske orkestre samt en TV-transmitteret Torsdagskoncert med Danmarks Radios Symfoniorkester, udsendt i hele Skandinavien. Deres optræden på Stratford-upon-Avon Festivalen i 1990 blev udsendt i både BBC og DR. Trioen har - siden en stor turné i England og Skotland i 1992 – ofte givet koncerter i England. I 1994 havde trioen sin London-debut i Wigmore Hall, hvor den indtil nu har optrådt 5 gange. Københavns Klavertrio (The Copenhagen Trio) har udgivet utallige CD'er på pladeselskabet Kontrapunkt.

KØBENHAVNS KLAVERTRIO:


Søren Elbæk - Violin

Troels Svane - Violoncello

Morten Mogensen - Klaver